Sälens historie – 
fra stille fjeldby til skiparadis
I slutningen af 1800-tallet begyndte mennesker fra de større byer at opdage Dalafjeldene. De kom ikke dertil for at stå i lange liftkøer eller kaste sig ned ad stejle pister. De kom heller ikke for at hænge med jetsettet til afterski eller drikke gløgg. Sådan noget fandtes endnu ikke. Nej, de kom for at nyde den friske luft, stilheden og de vidtstrakte fjelde. Her kunne man virkelig slappe af og opleve naturen på rigtigt.
Men intet varer evigt.
Egentlig begyndte historien allerede i 1520’erne, da Gustav Eriksson af Vasa-slægten på primitive ski flygtede fra kong Christian II (kaldet “tyrannen” ) gennem Dalarnas skove fra Mora mod den norske grænse. Gustav (a.k.a. Gösta) håbede, at de modige nordmænd ville hjælpe ham mod den danske konge. Men de langsomme, men loyale dalkarle indhentede ham og overtalte ham til at vende tilbage. Et år senere blev han Sveriges konge og lagde grundstenen til det moderne Sverige, som i 2023 fejrede 500 år – og stadig er forholdsvis moderne.
Lidt over 400 år efter Vasa fik journalisten og Mora-sønnen Anders Pers idéen om at fejre denne historiske begivenhed ved at arrangere et skiløb over de ni mil gennem et landskab af snetunge grene og overraskede elge. Det første løb, Vasaloppet nummer 1, blev afholdt den 19. marts 1922 med hele 119 deltagere. Løbet ramte en tone af stolt nationalfølelse i de svenske hjerter, og året efter fandt leksingen Gustaf Ankarcrona på mottoet “I fædrenes spor for fremtidens sejre”. Sådan er det blevet siden.
Konkurrencen gjorde i hvert fald den lille fjeldbygd kendt over hele Sverige. Pludselig blev området forbundet med skiløb, udholdenhed og eventyr.
Da jernbanen i begyndelsen af 1900-tallet nåede Malung og Lima, blev resten af rejsen op til fjeldene med hest og slæde meget lettere. Vel fremme ved Sälenstugan på højfjeldet ventede fjeldbønder, som tog imod gæster med mad og logi. Turismen begyndte langsomt, men sikkert at blive en vigtig del af livet i bygden.
I 1930’erne tog udviklingen et stort skridt fremad. Högfjällshotellet åbnede i 1937, hvilket tiltrak endnu flere besøgende. Snart blev Sälens første slalombakke også anlagt. I 1946 blev den første slalomkonkurrence afholdt i Sälen, og blot få år senere – i 1949 – blev Sälens første skilift indviet. Indtil da var det hest og slæde op. Derefter gik det kun nedad.
Den svenske udgave af den amerikanske Route 66 kan nok siges at være E45, som går fra Göteborg til Karesuando. Rigsvej 66 er derimod vejen, der blandt andet går fra Sälens by over Sälenfjeldene til den norske grænse. Da den vej stod færdig i slutningen af 1950’erne, blev det endnu lettere at komme rundt i Sälenfjeldene. Det åbnede døren for nye skiområder som Tandådalen, Hundfjället, Lindvallen, Stöten og Kläppen.
I løbet af 1970’erne og 80’erne eksploderede udviklingen. Stadig flere svenskere begyndte at rejse til fjeldene på vinterferie, og Sälen voksede hurtigt til et af landets største skiområder.
I dag tiltrækker Sälen hvert år hundredtusindvis af besøgende. De kommer for skiløbet, naturen og fjeldstemningen – præcis som de første turister gjorde for mere end hundrede år siden. Forskellen er, at der i dag findes langt flere pister, lifte og hytter at bo i. Nogle af dem tilfældigvis vores.
Vasaloppsugen fra slutningen af februar og frem til første søndag i marts, hvor selve Vasaloppet køres, tiltrækker omkring 70.000 deltagere og tusindvis af medfølgende familiemedlemmer. Heldigvis findes der omkring 55.000 kommercielle sengepladser i Sälenfjeldene.
Vi i familien Andersson udlejer cirka 44 af dem i vores huse og lejligheder i Gruven og Tangen.
Vil du se, hvad der er ledigt?
