Svensk fika – kaffe, hygge og kanelsnegle

Afternoon tea er som en planlagt fika i pænt tøj

Englænderne har deres tradition med afternoon tea. En klassisk afternoon tea serveres mellem klokken 15.00 og 17.00 og består – ud over en kop te eller tre – af en sandwich, scones med syltetøj og fløde samt et stykke kage. Traditionen er også blevet lidt populær i Sverige i de senere år, selv om den endnu ikke er blevet en del af hverdagen. Måske skyldes det, at svenskerne allerede har deres egen “svenske fika”.

I de seneste år har netop begrebet fika fået stor international opmærksomhed. Man hører ofte udtrykket “The Swedish Fika”. Måske er det bare en vellykket reklamekampagne, lidt ligesom anbefalingen om at spise 6-8 skiver brød om dagen. For mange besøgende er fika i Sverige blevet lige så naturligt som røde træhuse, dalaheste og midsommerfejringer.

Hvad er fika?

Nej, fika er langt ældre end det. Ordet er sandsynligvis opstået som en variant af ordet kaffe. Man byttede ganske enkelt lidt rundt på bogstaverne. Kaffe (kaffi) blev til fika. Udtalen og trykket er vigtige. Den første stavelse skal være lang: Fiiika.

Men fika er meget mere end bare kaffe. At fika er nemlig et verbum – at drikke kaffe, spise en småkage eller to og hygge sig sammen – men det er også et substantiv, nemlig selve kaffepausen. En svensk fika. Bare det gør ordet ganske særligt.

Kaffe, kartofler og Eva Ekeblad

Kaffen kom til Sverige i 1600-tallet og har derfor været en del af svensk kultur næsten lige så længe som kartoflen. Faktisk drak svenskerne kaffe, længe før kartoflen blev en naturlig del af hverdagskosten.

Men først i 1746 viste grevinde og agronom Eva Ekeblad (født De la Gardie), at man også kunne fremstille brændevin af kartofler. Måske skylder vi hende faktisk en del af den svenske fikakultur. Indtil da blev spiritus nemlig fremstillet af korn. Nu kunne kornet i stedet bruges til at bage brød, boller og kager, mens kartoflerne blev råmateriale til brændevinen.

Ja, det var da ikke så tosset!

Kaffeforbud og kaffeerstatning

I modsætning til den sidstnævnte knold tillader det nordiske klima ikke dyrkning af kaffe. Derfor må kaffen importeres, og det skete ofte til høje priser. I løbet af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet blev importen flere gange forbudt for at beskytte den svenske økonomi. Toldmure går igen gennem historien – ligesom handelskonflikter.

Hvad gør folk, hvis de ikke må købe kaffe?

Jo, de laver kaffeerstatning, eller “surre”, som man ofte kaldte den. Disse halvdårlige kopier af kaffe blev blandt andet fremstillet af ristede og malede agern eller tørrede cikorierødder.

I modsætning til ordet fika slog surre aldrig rigtigt igennem. Det er egentlig lidt paradoksalt, for en af de vigtigste ingredienser i en fika er netop snakken – den hyggelige småsludder. Det sociale samvær betyder ofte mere end selve kaffen.

Fikakulturens udvikling

Fikakulturen voksede i løbet af 1800-tallet. Da de tætbebyggede landsbyer blev opløst gennem forskellige jordreformer, blev det sociale samvær, som fika eller kaffeselskaber gav mulighed for, måske endnu vigtigere. Sådan er det faktisk stadig.

En fika opstår ofte, når familien – som normalt bor i passende afstand – ringer og fortæller, at de er der om ti minutter og har lyst til kaffe. Så er det bare frem med kaffekanden, småkagerne og den gode snak.

“Den enes nød er den andens brød.” Eller måske omvendt

I 1764 opsagde Republikken Venedig sin aftale med de schweiziske bagere (de såkaldte Bündner Zuckerbäcker fra Graubünden i Schweiz), og to år senere var det slut. Deres privilegier blev ophævet, og de blev mere eller mindre smidt ud – sandsynligvis for at beskytte den lokale produktion af bagværk.

Disse stakkels bagere drog videre mod Tyskland, Rusland, og heldigvis fandt nogle af dem vej til Sverige.

Her åbnede de små konditorier, de såkaldte schweizerier. I modsætning til den almindelige bager måtte de servere kager, kaffe, chokolade og te, og nogle steder kunne man også få en lille avec – for eksempel en likør.

OBS! Bestil aldrig “kaffe med avec”, især ikke hvis du holder fika i Frankrig. Avec er fransk og betyder ganske enkelt “med”. “Kaffe med med” svarer lidt til at sige “PIN-nummer”.

Den svenske fika udviklede sig dog delvist i en anden retning end konditorikulturen. Med industrialiseringens indtog blev korte pauser med noget opkvikkende en garanti for både koncentration og effektivitet på arbejdspladsen. En kop kaffe i kontorets korte pause. Lidt hyggelig snak. Måske en småkage. Eller en kanelsnegl.

Og sådan er det faktisk stadig.

Fika eller kaffeselskab?

Her kommer en lille bemærkning. Det er let at forveksle fika med et kaffeselskab. Et traditionelt kaffeselskab minder mere om Afternoon Tea. Som regel serveres kaffe sammen med syv slags småkager, selv om antallet godt kan variere. Og man spiser altid småkager før boller eller andet bagværk. Der må jo være lidt orden i tingene.

Fika er noget helt andet. Her findes ingen regler eller faste traditioner, man skal følge. Man nyder en fika, fordi man har brug for en lille pause sammen med kolleger, familie eller venner. Det er først og fremmest det sociale samvær, der gør fika til noget særligt – måske som en modvægt til den nordiske tilbageholdenhed.

@, snabel-a og selvfølgelig kanelsneglen!

Apropos fika. Der er naturligvis én ting, vi endnu ikke har nævnt: kanelsneglen. Den analoge udgave af @.

Denne gyldenbrune hvededejssnegl med smør, sukker og kanel er blevet lidt af en svensk nationalskat. Så meget, at den endda har fået sin egen mærkedag: Kanelsneglens Dag den 4. oktober.

Selv om den sjældent indgår blandt de klassiske syv slags småkager, som et traditionelt kaffeselskab består af, er den alligevel blevet en fast del af mange svenske fikaborde. Faktisk vil mange nok mene, at det ikke er rigtig fika, før der ligger en kanelsnegl inden for rækkevidde. Og hvis jeg blev tvunget til at vælge, ville jeg til enhver tid foretrække en perfekt bagt kanelsnegl frem for en cupcake.

Men som evangelisten Matthæus udtrykte det (dog på koinégræsk):

“Mennesket lever ikke af brød alene.”

Men Gud skal vide, hvor godt en hyggelig fika med godt selskab smager.

---

Fikasteder, caféer, bagerier og konditorier i Sälen

Nu har du fået en lille introduktion til svensk tradition med fika og fikakultur og har måske fået lyst til en kaffepause? Det kan vi godt forstå.

Fra vores hytter i Gruven og Tangen er der nemlig ikke langt til flere hyggelige caféer og bagerier i Sälen (se nedenfor).

Hvis du foretrækker at nyde din fika i hytten, kan du også handle lokalt i områdets butikker. Du finder links på vores shopping-side. Flere tips til restauranter, caféer og andre spisesteder finder du i vores guide til mad og drikke.

• Bedits Kaffe og Køkken
• Bullans Café og Restaurant
• Sälens Bullar og Brød
• Fjällbagarn